Borgfjord.dk


Go to content

Ankomsten til Ísland

Ferien 2007

Torsdag den 19. juli 2007: Efter en meget rolig sejltur stod vi op torsdag morgen til et Atlanterhav, der henlå i havblik. Der var ikke en bølge på vandet. En times tid senere dukkede de første bjerge op i horisonten, og kort tid efter var benovelsen over Færøernes skønhed forsvundet som dug for solen. Det her var noget helt andet!

Nu er der jo sne på bjergene, det så vi ikke noget af på Færøerne, og luften virker alt andet lige klarere her oppe

Naturen i Ísland er mere barsk og storslået end noget jeg har set tidligere.

Vi så de første vandfald gennem disen. Der lå et tæt lag tåge i højde med skibsdækket, men oven over og neden under var det helt klart.

Vandet i havnen fik en helt speciel farve, da det blev pisket op af skibets skruer.

Kaos på bildækket. Bildækket er en historie for sig. Det er første gang, jeg har oplevet at skulle vende bilen rundt på bildækket. Ved afgangen til Ísland skulle jeg vende rundt allerede ved ombordkørslen, og jeg holdt derfor med stjernen den rigtige vej. Der er ikke meget plads mellem bilerne, og folk er generelt ikke særligt gode til at huske, hvor de har bilen stående. Så efterhånden som tiden gik, blev nogle af dem mere og mere paniske, fordi de ikke kunne se deres bil nogen steder.

Forside | Vejledning | Ferien 2007 | Sidste opdatering | Site Map


Sidst opdateret den 14. januar 2008 | webmaster@borgfjord.dk

Back to content | Back to main menu