Borgfjord.dk


Go to content

Færøerne, 2. dag

Ferien 2007

Tirsdag den 17. juli 2007 tog vi på fuglekiggertur til Vestmanna, hvor vi skulle ud at sejle med motorbåd. Det samme skulle Politikens rejseselskab, som også var indlogeret på hotellet. Heldigvis skulle de med en anden båd, ellers havde vi ikke fået set så meget, da de havde taget alle de gode pladser. Vejret var igen med os, men da vi kom ud på havet, og ikke var i læ længere, var det en kende koldt. Men det var en stor oplevelse, som er meget svær at gengive på billeder. Men jeg har gjort et forsøg herunder.


Det er udsigten over Vestmanna by, lige inden vi sejler ud.

Vi er nu på vej ud til åbent hav. Vi skulle til højre ved pynten under den blå himmel. Og så var vandet ikke så roligt længere. Men det er en anden oplevelse, når man er ombord på en motorbåd fremfor en færge.

Som det kan ses, er vejret meget skiftende. Her er et billede taget væk fra den retning vi skulle...

...og her er et taget i den retning vi skulle! Inden vores styrmand sejlede ind under kysten, skulle vi have hjelme på, i tilfælde af at der skulle falde småsten ned fra klipperne. Det oplevede vi dog ikke.

Her er en klippeformation, de lokale kalder Elefanten, og det ses jo tydeligt hvorfor.

Beklager at billedet er lidt rystet, det kan være svært at fotografere, når båden ikke ligger stille. Og som svar til flere: Jeg har ikke pillet ved farverne; vandet havde vitterligt den farve.

I midten af billedet ses mine forældre i fuld sving ud i kunsten at danse Færøsk Kædedans. Og så er det den tidligere MF'er Óli Breckman i den grå jakke yderst til venstre.

Forside | Vejledning | Ferien 2007 | Sidste opdatering | Site Map


Sidst opdateret den 14. januar 2008 | webmaster@borgfjord.dk

Back to content | Back to main menu