Borgfjord.dk

Fredag den 20. juli 2007 gik turen videre til Húsavik. Turen fra Raufarhöfn gik en lille smule videre nord på, inden vejen drejede mod vest. Igen var der tale om de helt store naturscenarier.

Her et kig tilbage på nordøstspidsen af landet inden vi fortsatte til turens næste punkt, det første store vandfald vi skulle se: Dettifoss.

Dettifoss er 45 m højt og 100 m bredt. Det betragtes som det mest kraftfulde vandfald i Europa, og der løber i gennemsnit 193 kubikmeter vand igennem i sekundet. Om sommeren medbringer det dagligt 23.000 tons sedimenter til floddeltaet i Öxarfjördur-bugten.

Efter vandfaldet brager vandet videre ud gennem en kløft, hvor der er endnu et vandfald, for til sidst at løbe ud i bugten. (Det øverste billede er taget med kameraet holdt i udstrakt arm over hovedet, så jeg har altså ikke stået så tæt på kanten, som det ser ud til. Det ville være alt for farligt)

Fra Dettifoss kørte vi videre til næste punkt, men på vejen fik vi lige en reminder om at vejene kan være lumske. Jeg overså et større hul i vejbanen, og frygtede for dæk, hjul og styretøj, men ingen af delene havde taget skade.

Næste stop var Ásbyrgi (Ausbyrgi), som er en enorm hesteskoformet kløft med 100 meter høje sider. Inde i kløften er der meget frodigt, og det er muligt at gå en tur i skoven. I bunden af hesteskoen er der en lille sø, som er hjemsted for en flok ænder, der har deres reder højt oppe på klippen, hvor de uforstyrret kan sidde og se ned på publikum, som kun kan høre ænderne, men ikke se dem.

De lyse kanter hele vejen rundt om søen er et tegn på, at Ísland ikke har fået den sædvanlige mængde regn; der var ikk faldet nævneværdige mængder regn i 5 uger. Det var da også så varmt, at det blev den første dag med shorts på. (beklager, ingen billeder)

På vejen væk fra Ásbyrgi kørte vi over deltaet i Öxarfjördur, og derefter op i højderne igen, hvor der selvfølgelig var et udsigtspunkt. De små hvide prikker, man lige kan ane på vandets overflade, er søpapegøjer. Dem kom vi til at se meget mere til senere på turen.

Húsavik er en efter islandske forhold forholdsvis stor by. Dens største turistattraktion er uden tvivl deres hvalsafarier. Det er ikke nogen billig fornøjelse, og der er ingen garanti for at man kommer til at opleve hvalerne på tæt hold. Så vi undlod at tage en tur med en af bådene, men nød det gode vejr på havnen.

At dømme efter flaget på den lystbåd, der lå lidt afsides i havnen, havde også det norske kongehus indfundet sig i Húsavik, og på dækket ses (måske) et par kongelige sko!

Udsigten fra hotelværelset var der ikke noget udsætte på, i hvert fald ikke fra den ene side af gangen. På den anden side havde vi udsigt til den lokale fodboldbane og vraget af en kutter, som var placeret højt oppe på bjergsiden...