Borgfjord.dk

Mandag den 23. juli 2007 begyndte med et sidste kig på et rigtigt lækkert hotelværelse.

Og så gik turen ellers tilbage til Reykholt, som fra starten var udset til at være dagens udgangspunkt. Reykholt ligger i et område, hvor der ikke er langt til det varme vand. På vejen derud så vi rigtigt mange steder, hvor de enkelte huse havde deres egen boring med varmt vand, og enkelte steder så det nærmest ud som om, at det kogte i grøften. Så det var bare om at holde sig på vejen.

Bygningen bag statuen af Snorri Sturluson er en skole, som blev bygget i 1931, og som var i drift indtil 1997. Den fungerede som kostskole i vintermånederne, og om sommeren som hotel/vandrehjem. Da vi var i Ísland i 1977 boede vi på skolen, men i dag er der bygget et - tror jeg - lækkert hotel ved siden af; det fik vi jo ikke lov til at bo på, selvom det var planen.

Reykholt var hjemstedet for en af Íslands store saga skrivere, Snorri Sturluson (1179-23. september 1241), som bla. havde sit private udendørs varme bad her. Snorri var ikke kun en sagaskriver, men også en islandsk høvding, og tilmed en af de mest magtfulde mænd i Ísland. Til sidst var han så magtfuld, at han var en trussel mod den norske konge, som fik ham myrdet i 1241. Derfor kender man den nøjagtige dato for hans død. Den norske konge havde magten over Ísland, og da Norge kom under den danske krone i 1300-tallet, blev Ísland automatisk en del af det danske rige. Da Danmark afstod Norge til Sverige i 1814, forblev Ísland en del af det danske rige. Ísland blev først selvstændigt i 1918, men stadig under det danske kongehus. Først i 1944 - mens Danmark var besat af tyskerne - lod islændingene Republikken Ísland udråbe.

På kortet er statuen markeret med nummer 5, og skolen, som vi boede på i 1977 er markeret med nummer 6. Det store turistmæssige trækplaster er dog nummer 7: "Badekarret".

Bassinet er beskrevet allerede i 1000-tallet, men menes at have fået sit nuværende udseende i 1300-tallet. Det er mellem 70 og 100 cm dybt, og hele vejen rundt er der lavet en kant, som man kan sidde på. Vandet er dog så varmt, at det kræver sin mand at sætte sig ned i det; ingen af de tilstedeværende maskulinum havde lyst til at stikke hele hånden ned, endsige holde den dernede i længere tid. Selv stenene hele vejen rundt var rigeligt varme. Vandet stod dog også helt op til kanten. Der blev foretaget arkæologiske udgravninger i 1858, hvor bassinet blev fundet og restaureret til sit nuværende udseende.

Under udgravningerne fandt man også en gang, som menes at være en underjordisk gang fra Snorri's gård ud til bassinet. Overdækningen har dog intet med det oprindelige udseende at gøre, den er der kun som beskyttelse mod elementernes rasen.

Markeret som nr. 8 på kortet længere oppe på siden er ruinerne af en gammel gård. Den blev udgravet i slutningen af 1980'erne, og igen fra 1998-2002. Man fandt et gårdanlæg fra det 17. til det 19. århundrede, og under det en endnu ældre gård, som menes at være Snorri's gård fra det 13. århundrede.

Hvis man tager billedet herover, og går lige frem, ender man nede i bassinet. Det er derfor ikke svært at forestille sig, at gangen har gået direkte fra gården og hen til bassinet.

På billedet her til højre kan man se de igangværende udgravninger, på kortet markeret som nr. 9. Historikere mener, at der blev bygget en kirke i Reykholt kort tid efter at islændingene bekendte sig til den kristne tro omkring år 1000. Og arkæologerne er nu i gang med at udgrave, hvad mange mener er den første sognekirke i Ísland.

Lige ved siden af de igangværende udgravninger ligger en kirke fra slutningen af 1800-tallet, som var i brug frem til 1996, hvor en helt ny og moderne kirke blev indviet. I den gamle kirke har man lavet i hul i gulvet, som giver udsyn til hvad der umiddelbart ligner et meget gammelt ildsted (men det er min vurdering)

Og igennem vinduet fra den gamle kirke kan man se over til den nye kirke, som også indeholder et besøgscenter, som har en udstilling omhandlende Snorri og hans ikke så gode relationer til den norske konge. Men det gjorde vi ikke så meget ud af, da vi skulle videre i planen.

Men til sidst lige et billede af, hvilken udsigt Snorri må have haft, når han sad i det varme bassin. (der var selvfølgelig ingen lygtepæle den gang)