Borgfjord.dk


Go to content

Kaldidalur (tæt på Himlen)

Ferien 2007 > Ísland, dag 5, Borgarnes, Reykholt, Kaldidalur (tæt på Himlen), Reykjavik

Efter en tur tilbage i historien var det tid til at komme videre, og fra Reykholt gik turen længere ind i landet. Næste mål var Hraunfossar og Barnafoss, som er hhv. meget smukke vandfald, og meget voldsomt vandfald.

Hraunfossar er en længere strækning af små vandfald, der er opstået ved at et underjordisk kildevæld kommer ud gennem lavaen, som ligger som et porøst lag over vandet. Som det kan ses på billedet, er der ikke noget synligt vandløb før vandfaldene, og det er derfor fascinerende at stå og se på, at vandet kommer frem mellem buskene. Hvis det havde regnet noget mere, ville det sikkert have været endnu flottere.

Barnafoss, som ligger lige ved siden af Hraunfossar, er ikke noget stort vandfald, men der er et enormt tryk på vandet, som bliver presset igennem en snæver og bugtet kløft. Før i tiden var der en naturbro henover vandløbet. Sagnet fortæller, at vandfaldet har fået sit navn efter en tragedie, der fandt sted ved juletid for rigtigt mange år siden. Beboerne på en nærtliggende gård skulle til julemesse, og efterlod to børn alene på gården. Da de kom tilbage fra messen, var børnene forsvundet, men der var spor fra dem hen til broen, så man antog at de var faldet i vandet. For at noget lignende ikke skulle ske igen fik moderen til de to broen brudt ned. (man må jo så håbe på, at der ikke var nogen på den anden bred, der skulle bruge broen). Af hensyn til turisterne er der nu bygget en moderne bro over vandet, hvor man kan stå og kigge ned, og gyse ved tanken om de to børns skæbne...

Målet for dagens tur var Reykjavik, og der er en meget fin asfaltvej hele vejen derover. Meeen, det ville jo ikke være nogen rigtig biltur, hvis ikke vi valgte at køre en større omvej, og hvorfor holde sig til asfalten, når der var masser af grusveje i forskellige kategorier? Vi kørte derfor længere ind i landet, og igennem et sommerhus område, som lå med en fantastisk udsigt til diverse gletschere. Og i mellem disse lå en vej, rute 550, som vi valgte at køre ind ad, dog med en aftale om, at vi vendte om, hvis den blev for slem. Det skal lige siges, at foran vejnummeret havde der stået et F. F-vejene er normalt kun for 4-hjulstrækkere, men her havde vejvæsenet været forbi med deres maskiner, og planet vejen ud. Så vi tog chancen. Og det var også en flot tur ud i det store intet.

Vejen ser fin ud på billedet, og den var da okay at køre på, men enkelte steder var vi ved at nå grænsen for, hvad jeg ville udsætte min bil for, men da følgebilen med Ole og Gerda var med på at fortsætte, undlod vi at vende om. Og heldigvis for det, ellers havde vi ikke oplevet det totalt øde område vi kørte igennem. Dagens bemærkning kom fra kortlæseren: Hvis vi skal punktere, skal det da være i dag, hvor vi kan komme til reservehjulet! Han havde vist glemt, at vi kørte mellem 2 hoteller, og at bagagerummet derfor var fyldt op til randen...

Og så var det blevet tid til en kaffepause! Det havde det være længe, men der var ingen parkeringspladser, og for det meste var vejkanten højere end jeg brød mig om, men det sidst lykkedes det. Jeg benyttede mig samtidig af muligheden for at forevige det store ingenting på et 360 grader (og lidt til) videoklip af området. Og vi var lidt heldige, for kort tid efter vi kørte videre, begyndte det at småregne. Selvom vi var oppe i over 700 meters højde mødte vi - to cyklister!!!

Efter at have været oppe i 730 meters højde gik det kun ned af bakke, og efter nogle kilometer kom vi ned i normal højde igen, og på asfaltvej. Samtidig var vi på vej ud til kysten, hvor det lykkedes at se en laks springe op af vandet. Turen ind til Reykjavik fik jeres udsendte op i det røde felt. Det er ikke nemt at finde rundt i en by med 3-sporede veje, der krydser hinanden, når kortlæseren sidder med 15 år gamle vejkort, og siger "den vej kan jeg ikke se på kortet". Det blev heller ikke bedre af, at vi kom ind i myldretiden, samt at jeg var vant til at køre på veje, hvor vi måske mødte 1 bil hvert 10. minut. Men til sidst lykkedes det at finde frem til vores hotel i centrum, som havde nogle få parkeringspladser i baggården. Det har jeg heldigvis prøvet før på min tidligere arbejdsplads i Vendersgade, så det var ingen sag at få glemt 4,10 meter bil ind på plads, da vi først havde fået bommen op.

Forside | Vejledning | Ferien 2007 | Sidste opdatering | Site Map


Sub-Menu:

  • Reykholt
  • Kaldidalur (tæt på Himlen)

Sidst opdateret den 14. januar 2008 | webmaster@borgfjord.dk

Back to content | Back to main menu